Foredrag | Ejerledelse
Inspiration til den ejerledelse, der øger værdiafkastet i virksomheden
Lyt til eet af mine foredrag, når du som ejerleder har brug for inspiration udefra til din ledelse og værdiudviklingen af din virksomhed.
Historier fra det virkelige liv som ejerleder
Igennem tiden har jeg holdt mange foredrag. Fælles for dem alle er, at de er fyldt med historier om levende virksomheder, bestyrelser, ejerledere og ansatte, der turde gå en anden vej i jagten på Bedre Eksekvering ™ og mere vedvarende værdiforøgelse.
Omdrejningspunktet i foredragene er altid mulighederne for udviklingen af de økonomiske afkast, af ledelsen og eksekveringsevnen i den ejerledede virksomhed. Perspektiverne i mine foredrag er baseret på mit arbejde som bestyrelsesformand og sparringspartner gennem nu mere end 20 år.
Book til eget brug
Du kan være heldig at finde mig i forskellige erhvervsnetværk, men kan også booke et foredrag til din egen virksomhed – for eksempel til din bestyrelse eller dit ledelsesteam. Ring eller skriv blot til mig.
Arrangementet varer 1/2 til 1 time. Tidspunktet og stedet er efter aftale.
Er din hest død? Så stig af
Er din hest død? Så stig af! er mit signatur foredrag. Vil du hele vejen rundt om udfordringerne og mulighederne som ejerleder, så er netop dét foredrag et oplagt valg.
Foredraget rummer et overblik over, hvad der går galt i ejerledede virksomheder i dag, når de økonomiske resultater fejler. Foredraget giver dig nye perspektiver på, hvad du som ejerleder, din bestyrelse, dine teamledere og dine ansatte kan gøre anderledes med Bedre Eksekvering ™ af stigende værdiafkast til følge.