På 1 og samme dag mødte jeg 2 talentfulde mennesker, der på hver deres måde oplevede, at ledelsen bremser en positiv udvikling og tager initiativet ud af hænderne på dem.

Slagmarken

Eva beskriver arbejdspladsen som en slagmark. Lederen står i periferien, iført  stram nederdel og ligeså smil, og smider periodisk “bomber” ind på slagmarken.

Enkelte medarbejdere kryber i ly på baglinjen. Andre kæmper med åben pande og gør deres bedste midt i en vanskelig og kaotisk hverdag. Ingen stiller direkte spørgsmål til lederens uforudsigelighed og magt demonstration. For lige så stille er det kaos og uforudsigelighed, der er blevet normalen. Og hvem stiller spørgsmålstegn ved normaliteten?

Eva

Eva? Eva er den, der løber rundt med det hvide flag og appellerer til fred. Eva  er “født” som diplomat og til ansvarlighed. Og har i 6 år forædlet den kunst i en organisation, der er præget af dårlig ledelse.

Kan det undre, at Eva er på vej til et nyt job med en sundere ledelsesstil?

Christian

Christian er fyldt med energi, ideer og et gudsbenådet talent til at få andre mennesker til at følge sig. Sammen med lederkollegaer ønsker han at udvikle, forbedre – og skabe værdi. Men…så støder han på ejeren, der helst ser, at alt er ved det gamle.

Kan det undre, at Christian er på vej til et nyt job med større albuerum?

På vej væk

Eva og Christian er begge ansatte i ejerledede virksomheder og er en del af den statistik, der fortæller, at 3 ud af 4 af dine ansatte ville forlade din virksomhed med den reelle begrundelse, at din ledelse er utilfredstillende.

Men…sådan behøver det ikke være.