logo

Ejerlederen Jesper

Ejerlederen Jesper.

Jesper, der ejer og driver en VVS virksomhed, fortalte mig forleden, at hans indstilling til måden at drive virksomhed på, var forandret under hans rejse som ejerleder. Her er noget af det, han erfarede.

Startede som entreprenør ved en tilfældighed

Jesper havde, som så mange andre, startet sin tid som ejer, ved en tilfældighed. Han var sammen med en kammerat blevet enige om at prøve tilværelsen som ejerledere af og være “herrer i eget hus”.

Det gik op og ned

De første år gik lidt op og ned, men de var tilfredse med den nyvundne frihed til at bestemme selv. Som tiden gik voksede frustrationen dog over den manglende tid, de manglede resultater og det stigende bøvl med medarbejderne. Kammeraten forsvandt. Og Jesper var parat til en forandring i den måde, han forstod ejerledelse på: Jesper fik sig en eksternt tilknyttet sparringspartner.

En ny begyndelse

Jesper var skeptisk i begyndelsen, men fandt efterhånden ud af, at den anden forståelse for sammenhænge, han fandt undervejs, gav mening.

Han oplevede langsomt, men sikkert, at virksomhedens driftsresultater blev bedre. Markant bedre qua hans ændrede tankesæt om ledelse og udvikling af hans virksomhed. Ikke fordi Jesper løb stærkere eller styrede medarbejderne mere. Snarere tværtimod.

Paradigmeskiftets værdi

Det, Jesper formåede, var at ændre sit paradigme om måden at skabe værdi i et arbejdsfællesskab.

Et paradigme skifte, der frigav tid. Tid til kunderne. Tid til at lægge et fokus. Tid til medarbejderne. Tid hos medarbejderne, der begyndte at tage initiativer igen og være mere tilfredse med rammen og ledelsen fra Jesper.

Ejerlederens magt

Det vigtigste Jesper i virkeligheden gjorde under sin rejse var at påtage sig sit ansvar for virksomhedens manglende resultater. Han evnede at se indad. Og ikke klantre “de andre”. Dermed fandt Jesper den største gave af alle: at han havde nøglen til en anden fremtid som ejerleder.

© Copyright Susan Winther a/s
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram