logo

Ejerledere kaster lange skygger

Ejerledere kaster lange skygger.

Mange ejere og ledere ønsker at skabe det extraordinære

Og tænker måske: Bare jeg arbejder mere, så får jeg en mere profitabel virksomhed. Så opnår jeg både den personlige og økonomiske frihed, som jeg gik efter, da jeg startede selv. Men alt for mange ejerledere lever i et mareridt med mangel på frihed, tid, penge, kunder – og på extraordinære resultater.

Flere værktøjer, lean projekter, mere kontrol

I jagten på de extraordinære resultater efterspørger og afprøver ejerledere typisk flere og flere værktøjer, lean projekter eller mere styring og kontrol. De midler bygger på en forståelse af, at en teknisk, videnskabelig tilgang til at skabe forbedringer er vejen frem. Den tilgang præger vores ejerledelse, vores syn på god ledelse og vores syn på det fællesskab, vi kalder virksomheden. Den tilgang er ikke til gavn for nogen.

Alt for meget går den forkerte vej

Konsekvenserne af den (forfejlede) efterspørgsel på flere værktøjer, lean projekter, mere styring og kontrol er til at få øje på. Alt for meget væsentligt går i den forkerte retning. 60% af alle ledere har stress, fordi de er begravet i hverdagens detaljer og under konstant pres for at præstere mere og mere. De fleste ansatte trives ikke og har lyst til at skifte job, fordi de mangler en leder, der sætter retning og ikke grænser. Overskudsgraderne i de ejerledede virksomheder er oftest langt under 10% og ustabile. Flere og flere virksomheder klarer ikke skærene og går konkurs. Dertil kommer gedigne problemer med at få generationsskiftet eller solgt virksomheden, når ejeren ikke vil/kan mere.

Spild af tid

Vidste du i øvrigt, at du pt. er ejer og leder for et fælleskab, der sandsynligvis bruger 60% af tiden på spild. (Internationale undersøgelser og en undersøgelse foretaget i Danmark, gør det til alt andet end tankespind i min hjerne). På sin vis forståeligt, at dét spild får ejere og ledere generelt til at starte lean projekter eller andre rationaliseringsprojekter.

Hagen ved den tilgang er bare, at de ikke virker i en virksomhed i 2020'erne. Projekter, der peger på alle dine ansatte, der skal gøre noget andet samtidig med, at din ledelse forbliver den samme som altid…Det holder ikke. Den maskinelle tilgang til forbedringer passer simpelthen ikke til en nutidig virksomhed. Men hvad er alternativet?

Din magt som ejer og leder er stor

At skabe vedvarende ekstraordinære resultater som ejer og leder handler først og fremmest om at indse, at din virksomhed ikke er et mekanisk system, men et menneskeligt system. Det handler om at indse, at du har nøglen til en forbedring i din virksomheds afkast i kraft af din position som ejerleder. Tilgår du ledelsen med en indstilling til, at din virksomhed er et arbejdsfællesskab af mennesker, der har maskiner, infrastruktur og din ledelse i ryggen, er du på vej mod mindre spild og bedre økonomiske resultater. Fordelen for dine ansatte er, at de samtidigt vil opleve, at de allervæsentligste stressfaktorer ”for meget arbejde og for lidt tid” og ”for ringe støtte fra ledelsen” forsvinder som dug for solen.

Ejere og ledere kaster lange skygger

Ejere og ledere kaster lange skygger, så hvorfor ikke lede på den fede måde….? Slip værktøjerne, lean projekterne, topstyringen, kontrollen og reglerne, som dit primære fokus til forbedring af dit økonomiske afkast. Kast dig over din fornemmeste opgave: At skabe rammerne for, at dine ansatte lykkes. For så lykkes du.

© Copyright Susan Winther a/s
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram